Vesterbrogades historie var i mange år præget af, at der ikke måtte bygges uden for Københavns volde. Da befæstningen blev opgivet, oplevede bydelen et kæmpe boom i befolkningstilvækst. Under 2. Verdenskrig spredte Folkestrejken sig fra Istedgade til Vesterbrogade. Læs mere om gadens spændende historie herunder.
Vesterbrogade har eksisteret helt siden 1100-tallet, da det var den vej, der førte fra Københavns Vesterport og ud af byen. Den har dog haft skiftende navne: Først hed den Alvejen, i 1600-tallet, da Christian IV fik den brolagt, kom den til at hedde Roskildevejen eller Roskildegaden. Først senere er den altså kommet til at hedde Vesterbrogade og have det udtryk, som vi kender i dag.
Vejen blev gjort bredere i 1857, da Københavns Vesterport blev revet ned. I 1866-1867 blev stykket fra det nuværende Rådhuspladsen til Hovedbanegården udbygget som en bred promenade med træer.
Københavns befæstning betød sparsom bebyggelse på Vesterbrogade
København var helt frem til midten af 1850’erne en fæstningsby, og det var derfor kun i mindre omfang tilladt at opføre bygninger uden for byen. De, der blev opført, skulle kunne brændes ned, hvis byen blev angrebet. Derfor var det primært enkelte kroer og møller, der kom til at ligge uden for byen.
En af de bygninger, der stadig er bevaret, og som i dag kan ses på Vesterbrogade er Sorte Hest Gjæstgiveriet, der ligger på Vesterbrogade 148E. Det har ligget der siden slutningen af 1600-tallet og fungerede i mange år som kro, landbrug, bryggeri, brændevinshandel og kakkelovnsfabrik. Kroen var et vigtigt sted at tage hen for de bønder, der ikke nåede inden for Københavns porte, inden de lukkede om aftenen.
Et andet byggeri, det stadig er muligt at se på Vesterbrogade, og som fik lov til at ligge uden for byens mure er Tivoli. Det blev opført i 1843, og alle bygningerne var af træ, så de kunne brændes ned under et angreb af byen. Det var ikke nødvendigt, men ingen af de oprindelige træbygninger har overlevet frem til i dag.
Mange erhverv havde til huse langs Vesterbrogade
Præcis som i dag har der tidligere været mange forskellige typer af erhverv repræsenteret langs med Vesterbrogade. Det skyldtes, at der var nogle industrier, der var for pladskrævende eller for svinende til, at det var muligt at have dem inden for bymurene i København.
En af de industrier var rebslagning. Det krævede meget plads at fremstille rebet, der var nødvendigt i en lang række forskellige sammenhænge. Rebslagerne havde sat deres reberbaner op fra Vesterbro Torv og ned til Kalveboderne.
Slagterierne var en anden industri, der lå omkring Vesterbrogade. Fra 1577 blev det forbudt at have slagterier inde i selve København. Derfor fik de lov til at opføre grundmurede bygninger på Vesterbro.
Vesterbros befolkning vokser eksplosivt i slutningen af 1800-tallet
Efter Vesterport blev revet ned i 1857, og det blev tilladt at opføre bygninger på Vesterbrogade og det øvrige Vesterbro, gik befolkningstilvæksten i bydelen hurtigt. I 1860 boede der 7260 personer i bydelen, 20 år senere i 1880 boede der 24.790.
Den store befolkningstilvækst betød, der var et enormt behov for boliger. På Vesterbrogade var kvaliteten af boligerne højere end i de mindre gader, der støder op til den. I de mindre gader opførte byggespekulanter i al hast tarvelige og dårlige boliger, mens der på Vesterbrogade, der var en trafikeret gade, som både høj og lav kørte igennem, var en anden standard.
Du kan for eksempel se det mondæne præg fra den periode i bygningen på hjørnet af Vesterbrogade og sidegaden ned til Det Ny Teater og Gammel Kongevej. Bygningen blev opført i 1909 med et imponerende tårn og i en mere herskabelig stil, end hvad der ellers er normalt på Vesterbro.
Vesterbrogade under 2. Verdenskrig
I slutningen af juni 1944 brød Folkestrejken ud i København. Den var en reaktion på, at tyskerne havde indskærpet spærretiden, så den startede allerede kl. 20, og at de havde schalburgteret en række danske mål. Folkestrejken havde sit epicenter i Istedgade, parallelgaden til Vesterbrogade. Det var derfor naturligt, at Vesterbrogade også oplevede sin del af drab, overfald og barrikader.
Omkring 100 danskere blev dræbt under Folkestrejken, den første faldt på Vesterbrogade. En gruppe tyskere var på vej ned ad Pile Allé, og de affyrede varselsskud for at få folk til at gå ind i deres boliger. Kuglerne ramte ind i en gruppe af mennesker, der stod på hjørnet af Sundevedsvej. En 20-årig konditorlærling blev ramt i maven af skuddene og døde af det.
Afbrænding af de danske nazisters kontor
Det danske nazistparti, DNSAP, havde kontor på Vesterbrogade 79. Under Folkestrejken blev deres kontor stormet, og alt blev smadret. Kontoret blev oversvømmet af vandrør fra smadrede håndvaske og cisterner. Alle møbler blev smidt ud af vinduet og antændt i et stort bål.
Brandvæsenet var bange for, at der ville gå ild i de omkringliggende bygninger, men folkemængden ville ikke lade dem komme forbi og slukke branden. Der måtte 100 politibetjente til at skille folkemængden ad, så branden kunne blive slukket. Episoden førte til, at der blev lukket for el, gas og vand i hele København under Folkestrejken i et forsøg på at få københavnerne til at opgive strejken.
Det letlevende Vesterbro
Vesterbrogade har i mange år været kendt som et kvarter med et godt og vildt natteliv. Det startede allerede i 1700-tallet, da der var kvæghandel i Trommesalen. Der blev ikke kun handlet med kvæg, men også solgt masser af brændevin og øl.
Da pornoen blev frigivet i 1969, var det særligt Vesterbrogades parallelgade Istedgade, hvor pornoforretningerne og -biograferne blomstrede op. Vesterbrogade var den lidt pænere storesøster, men Istedgades ry smittede også af på den.
Husnumre, der er værd at lægge mærke til
Går du en tur ned ad Vesterbrogade og vil have en fornemmelse for byens historie, er der en række bygninger, som det er værd for dig at lægge mærke til. Det er:
- Vesterbrogade 1, hvor Industriens Hus ligger i dag
- Vesterbrogade 5 – Panoptikonbygningen blev opført i 1952 og var indtil 1954 Danmarks højeste bygning
- Vesterbrogade 59 – Bygningen blev opført i 1782-87 i en flot klassicistisk stil. Det blev først brugt af det København Skydeselskab og husede indtil 2015 Københavns Museum.
- Vesterbrogade 112a – I bygningen boede i 1910 familien Petersen, som Lenin overnattede hos, da han var i København i forbindelse med den Anden Internationales 8. kongres
Vesterbrogade 148E – Sorte Hest Gjæstgiveriet er en af de ældste bygninger på Vesterbrogade. Den blev opført i slutningen af 1600-tallet.
Kommentarer