Hvis du skal til at flytte i lejlighed, kan der være nogle ting, som du skal være opmærksom på. Hvis du aldrig før har boet i en lejlighed, kan der i hvert fald være nogle ting, som vil være anderledes. Selv hvis det ikke er første gang, kan du skulle være opmærksom på visse ting. For det er ikke sikkert, at alt fungerer ens fra det ene sted til det andet. Så inden du tager en endelig beslutning og skriver under på din lejekontrakt, er det måske en god idé, at du læser med her.

1. Skal du selv lav en elaftale?

Du skal for det første være bevidst om, hvordan du får elektricitet i din lejlighed. Det vil nemlig være svært at leve uden. Men det er ikke sikkert, at der kommer strøm ud ad kontakten helt af sig selv.

Nogle steder vil elektricitet indgå i huslejen. Så skal du ikke selv tage stilling til, hvilket elselskab du vil have. Andre steder skal du muligvis tage stilling til, om du vil have det eksisterende elselskab. Nogle gange skal du endda helt selv finde dig en udbyder.

2. Hvad står der i din husorden?

Når du bor i en lejlighed, så vil du også oftest bo tæt op og ned ad andre. Der vil ofte være lejligheder både over, under og til dine sider. Du er med andre ord omringet af naboer, og derfor vil du også være nødt til at tage hensyn til dem.

Derfor er det en god idé at orientere dig i din husorden.

3. Hvordan får du internet?

Som med el vil internet også nogle gange indgå i huslejen. Oftest skal du dog selv sørge for det. Men der er forskel på internet fra sted til sted. Sørg derfor for at finde de bedst mulige internethastigheder til din adresse.