Føtex på Vesterbrogade er en populær butik at handle i, da du kan få alle de dagligvarer, som du har brug for. I butikken finder du også et posthus og pakkeafhentning.

Vesterbrogade 74-76 finder du den store Føtex. Butikken er i to etager og har i løbet af 2019 været igennem en større renovering, hvilket har gjort den mere moderne og tidssvarende. I butikken kan du finde alle former for dagligvarer og tøj, hobbyartikler, cykeltilbehør og lignende produkter, som du kan få brug for i det daglige.

Butikken har posthus, der har åbent mandag-fredag 10-18 og lørdag 10-14. Skal du hente pakker, kan du gøre det i hele butikkens åbningstid.

Kom nemt til og fra butikken

Der er cykelparkering direkte uden for butikken, så du nemt og hurtigt kan komme af med din cykel – og så du ikke behøver at gå langt med dine indkøb, når du skal læsse dem på cyklen bagefter.

Kommer du med offentlig transport, finder du den nærmeste station på Københavns Hovedbanegård, og den nærmeste metrostation er Frederiksberg Allé metrostation. Skal du med bussen, kan du tage bus 7A. Den kører ad Vesterbrogade et langt stræk, men drejer ind på Frederiksberg Allé for at komme forbi metrostationen.

Åbningstider for Føtex på Vesterbrogade

Butikkens åbningstider er typisk på 8-22 alle dage om ugen. Der kan dog være ændringer i forbindelse med ferier og helligdage. Hvis du vil være sikker, er det derfor en god ide for dig, at du tjekker deres hjemmeside. Du kan finde deres aktuelle åbningstider her.

føtex på vesterbrogade

Føtex på Vesterbrogade