Nogle arbejdspladser har særlige krav til hygiejne og strenge regler omkring brugen af neglelak og gel på neglene i arbejdstiden. Er du i den situation, kan det godt føles frustrerende at skulle indordne sig og gå på kompromis med dit ønskede udseende, men der er dog stadig måder, du kan nyde at have gelnegle og stadig leve op til kravene på din arbejdsplads.

Denne artikel er bragt i samarbejde med webshoppen Neglefeber.dk.

Hvis du er nødsaget til kun at bære gel produkter på neglene i fritiden, skal du ikke opgive blot pga nogle få restriktioner. Processen med påføring og aftagning af gelénegle er ikke nær så tidskrævende som tidligere, og derfor kan det sagtens være muligt for dig at skifte mellem gelénegle til naturlige fra tid til anden.

Med en Fast Acetone Remover kan du nu opløse flere typer gels, og dermed meget lettere aftage dit negleprodukt ved weekendens afslutning, og derfor vende tilbage på arbejde helt fri for gel.

Benytter du dig af Gel Polish eller Polygel fra The Gel Collection, kan du være sikker på at kunne aftage produktet uden større besvær. Andre typer gels kan have brug for filing og længere metoder til aftagning, så vær opmærksom på kravene til aftagning af din valgte gel. Gel Polish og Polygel fra The Gel Collection aftages på en simpel måde, og derfor får du en hurtig og effektiv aftagning af dit negleprodukt. Acetonen opløser din gel indefra på 5-10 minutter, og derefter skubbes den opløste gel forsigtigt af med en rosenpind, som sikrer en skånsom behandling af din naturnegl.

Undgå bakterier og neglesygdomme

Når først du kender proceduren med påføring og aftagning af gelénegle, finder du hurtigt metoder til at spare tid ved aftagning og også lettere måder, hvorpå du kan forlænge dine negle uden at tage produktet helt af. Der er dog enkelte steps, du bør være opmærksom på, for at undgå lift eller endnu værre neglesygdommen Greenie.

Forsøger du at spare tid ved ikke at fjerne hele din gel fra neglen ved hver opfyldning, er det meget vigtigt at du ser efter hulrum ved geléens sider. Er der den mindste luft under det gamle negleprodukt, giver det anledning til ophobning af bakterier, og får disse lov at leve videre inde under neglen, kan du risikere neglesygdommen Greenie. En anden ulempe er, at du måske vil opleve lift ved dine gelénegle, fordi der netop er et lufthul, som gør, at produktet ikke har hæftet godt nok på området.

Din hygiejne kommer langt med gode vaner

Sørg for at have gode vaner i det daglige. Nok kan gelénegle være flotte, men undersiden af dine gelénegle kræver en smule pleje og gode vaner omkring hygiejne for at forblive pæne og rene.

Er du ved påførslen af gelé kommet til at forsegle en smule for meget og derfor har fået en tyk underkant på neglenes spids, kan det lede til hurtig ophobning af skidt og snavs. Du kan forsigtigt bruge en fil og forsøge at mindre det overskydende produkt fra undersiden og har du en elektrisk fil, kan denne også bruges med forsigtighed at file med en mindre bit.

Når du alligevel vasker hænder mange gange dagligt, så sørg for at kigge på undersiden af dine negle. Hvis du kan se skidt, så kan andre også, og dét  vil du nok gerne undgå. Brug derfor altid en neglebørste i forbindelse med håndvask og på den måde, er du sikker på at kunne komme ind i alle hjørnet og få eventuelt skidt væk.

Hold dine negle-redskaber rene

Uanset om du kun har en negleklipper eller alle værktøjer til gelénegle, så bør du altid spritte dine redskaber af. For ligesom alt andet til personlig pleje, skal du gerne holde dem rene.

Allerede ved første udpakning af dine geléprodukter eller startpakke bør du altid spritte dine værktøjer af, så du er sikker på, at din hygiejne ved påførelse af geléproduktet er helt fejlfri. Dette både for at undgå bakterier for din egen sundhed, men også for at sikre at dine produkter vil kunne hæfte sig ordentligt fast på naturneglen.

Ved modtagelse af nye pensler, er der desuden stivelse i hårene, som skal fjernes inden brug. Følg derfor anvisninger for den enkelte pensel for at opnå det bedste resultat. Til dette bruges Cleaner+ til at gennemvæde.

Skal du bruge dine negle- redskaber på andre end dig selv, er det ligeså vigtigt altid at spritte eller desinficere dine redskaber og værktøjer mellem brug fra person til person.

Til rengøring af dine redskaber kan du bruge almindeligt vand og opvaskemiddel. Almindelige gængse desinficerende midler som Klorin, Rodalon, Bright Water desinfektionsmiddel eller D7 kan alle bruges til rengøring af overflade. Tør efter med en ren klud.

Desinficer med spray eller en vædet klud, dit neglebord, din UV/LED lampe og evt Dust Collectoren, hvis du også er ejer af sådan een. Tør igen efter med klud efter virketid. Dine negle- redskaber såsom værktøj, file og buffere skal vaskes af med vand og sæbe og lægges i blød 15 min i desinficerende middel. Skyl altid efter med rent vand.

For at holde dine ting rene og hygiejniske, bør du undgå at opbevare dine værktøjer i lukkede bøtter og bokse. Lukkede opbevaringsbokse giver anledning til fugt og iltfattige miljøer, hvilket skaber grobund bakterier.

Sørg for at holde dine naturnegle stærke og sunde ved løbende at tilføre dem den nødvendige pleje.

Måske er du allerede jævnlig bruger af håndcreme, men et godt råd er også at pleje dine negle ved brug af negleolie. Negleolie vil kunne styrke og tilføre fugt til dine negle og derigennem sørge for at din påførte gel vil have en lang holdbarhed.

Olien, Marigold, fra The Gel Collection er fx tilført vitaminer og mineraler for at give dine naturnegle det bedste udgangspunkt og så er den tilmed beriget med en lækker duft af, hvilket i sig selv kan give fornemmelsen af renlighed.

Vask til slut hænder, og påfør negleolie ved neglebånd og under neglene, for at tilføre næring og genskabe en sund fugtbalance i naturneglen.

Skulle du opleve, at dine negle føles meget bløde lige efter aftagningen, er det helt normalt. Neglene vil altid føles blødere i starten, men indenfor 24 timer vil de typisk have fået tilstrækkelig ilt til neglenes kreatinceller og derfor igen have genvundet styrken.

Følger du disse steps, vil du ikke bare have en super hygiejne med gelénegle, men også undgå ballade på arbejdspladsen, og på den måde vinder alle parter.