Er du musikelsker? Går du op i kvalitetslyd? Elsker du samtidig den gammeldags æstetik? Så er det på tide at kigge efter en pladespiller.

Pladespillere har de seneste år gjort et comeback på det danske marked, og nu vil alle have fingrene i en oldschool pladespiller og retro vinylplader. I denne artikel kan du blive klogere på pladespillerens historie, og blive inspireret til, hvordan du kan opleve musik som i de gamle dage.

Pladespilleren i de gamle dage

Pladespillerens historie starter faktisk helt tilbage i 1950erne. Derfor er pladespilleren velkendt af den ældre generation. Den gang var det den fedeste og bedste måde at lytte til musik på.

Senere hen overtog CD’erne markedet, og pladespilleren var pludselig yt. Den teknologiske udvikling tog over og for en tid så var pladespilleren næsten gået i glemmebogen. For blot få år siden gjorde pladespilleren sit comeback, og pludselig rendte folk i garagen for at støve de gamle LP-plader af. Fortidens musikoplevelse vendte så småt tilbage til vores hverdag, men nu med forbedret lyd og flere smarte funktioner.

Hvordan fungerer en pladespiller?

En pladespiller er faktisk enormt simpel i dens opbygning. Pladespilleren er bygget op omkring en mellemstor roterende motor, som drejer vinylpladen på en cirkulær platform.

En pladespillernål bevæger sig i rillerne på den plade, som spiller, og denne bevægelse genererer strøm. Strømmen er hvad der gør at vores yndlingsmusik fra pladen spiller ud af højtaleren.

Et kæmpe udvalg af pladespillere

Pladespillerens comeback har taget verdenen med storm. Dens popularitet er steget til skyerne, og efterspørgslen for pladespillere er enormt høj. Dette har også gjort at pladespilleren har udviklet sig på markedet.

Du har nu mulighed for at vælge ud fra en bred vifte af forskellige modeller og designs med intelligente ekstra funktioner. Du kan stadig købe den klassiske retro pladespiller, der ligner modellen fra gammel tid. Du kan også finde pladespillere med bluetooth eller stereoanlæg kombineret med indbygget pladespiller. Prisen på de forskellige pladespillere varierer meget, så hvis du er på budget så kan det anbefales, at du kigger på de mere simple modeller.

Nostalgiske musikoplevelser

Der er bare noget helt særligt og anderledes ved at lytte til musik på en pladespiller. En pladespiller kalder netop på ægte fordybelse i musikkens verden.

I moderne tid er vi blevet forvænt med at musikken bor på Spotify eller andre musikapps på vores telefoner. Ved tryk på en knap, så kan du høre din yndlingsmusik, skippe sange og lave playlister på få sekunder.

Det er en helt anden oplevelse at have musikken mellem hænderne på samme måde, som når du sætter en plade på din pladespiller. Du skal fysisk sætte musikken i gang, hvilket gør musikoplevelsen langt mere personlig. Det føles som om at man giver en smule ekstra kærlighed til sin yndlingskunstner, når man bruger tid, penge og dedikation på at spille musikken. Det føles også som om at man kommer tættere på oplevelsen og skaber et mere personligt forhold til musikken, når den spilles fra en pladespiller.